Stor Joker-gevinst fanget i Nordsjælland

Der var ingen vindere af lørdagens ordinære Lotto-pulje

. Derfor stiger næste lørdags pulje til hele 10 millioner kroner. Til gengæld blev en Joker-præmie på hele 8.800.007 kr. indfanget i Birkerød Kommune af en heldig spiller på Plus-abonnement. Samtidig blev to andre danskere på Millionærgarantien, hvor man bliver millionær selvom man har 0 rigtige. Den ene har købt sin kupon hos Rema 1000 på Romalt Boulevard 22 i Randers SØ, mens den anden er fra Tønder Kommune og Plusabonnent.

Vindertal: 5, 15, 18, 20, 21, 27, 30

Tillægstal: 28

Jokertal: 6, 1, 3, 1, 4, 8, 9

Danske Spil har endnu ikke talt med nogle af vinderne.

Vinder af seks millioner Lottokroner: Jeg giver is til kollegaerne i dag

lotto App – Spil og ??

En kvinde i 50’erne fra Kolding Kommune blev i weekenden

den heldige vinder af 6.000.050 skattefrie kroner i Lotto. Kvinden, der er Plus-abonnent og har spillet med en blanding af sine egne og nogle tal, hun har arvet fra sin mor, tjekker aldrig tallene om lørdagen, når de bliver trukket. Hun opdagede således først om mandagen, at hun i fremtiden kan kalde sig millionær, fortæller hun, da Danske Spil fanger hende på telefonen.

– Jeg sad på arbejde og tjekkede min mail, og så var der en besked fra Danske Spil om, at jeg havde vundet de 6 millioner og 50 kroner. Jeg synes beløbet så mærkeligt ud. Ja, det hele så mærkeligt ud, og jeg måtte have en kollega til at læse mailen. Hun spærrede også lige øjnene op, men for at være sikker på, at det var rigtigt, at jeg havde vundet, måtte jeg lige ringe ind til Danske Spil, lyder det.

Kvinden, der arbejder i en brødvirksomhed i Kolding, gik udenfor for at ringe, mens hendes kollegaer stod indenfor og heppede.

– Det viste sig jo, at det simpelthen var rigtigt. Så begyndte jeg bare at hyle. Og kiggede op i himlen og sagde ”TAK”.

Det er nemlig ikke uden betydning, at vinderkuponen indeholdt nogle af de rækker, som kvinden har arvet fra sin mor.

– Vi har været igennem flere hårde følelsesmæssige ting i vores liv. Blandt andet mistede jeg min mor på en meget tragisk baggrund. Så disse penge skal bare bringe ny glæde og nye muligheder ind i vores liv.

Siger ikke op

Kvinden har dog lovet sin chef, at hun ikke siger op, nu hvor hun er blevet millionær.

– Nej, vores hverdag fortsætter som hidtil. Men det giver jo en mulighed for, at blive pensioneret lidt før, hvis man får brug for det. Men jeg elsker mit job. De har været så søde og glade på mine vegne, så i dag giver jeg is til alle, der er på arbejde.

Pengene falder på et tørt sted, forklarer kvinden. Familien har blandt andet skulle afholde to store fester i år, så kvinden var lidt nervøs for, hvordan der skulle være råd til at fejre hende og mandens kommende kobberbryllup.

– Det er jo heldigvis slet ikke et problem nu. Vi har allerede booket lokaler, siger hun med et grin.

Foreløbig er det kun parrets nærmeste venner og så kvindens kollegaer, der har hørt om gevinsten, da hun gerne vil overbringe nyheden personligt til sine børn, bonusbørn og søstre.

– Det er virkelig svært at sidde med sådan en viden uden at kunne dele det med den nærmeste familie. Men nogle af dem er på ferie eller bor et stykke væk. Så jeg er nødt til at vente.

Den glade vinder har allerede besluttet sig for, hvad nogle af pengene skal bruges til – noget som hun altid har drømt om at købe, hvis hun fik råd.

– Drømmen har altid været en Volvo XC 90, men den kan ikke være garagen. Så jeg køber nok en XC60 i stedet for. Og min mand vil gerne have en motorcykel. Derudover skal haven shines op, og vi skal forkæle børn, svigerbørn og børnebørn. Jeg tror blandt andet, vi skal ud at rejse sammen. Det er jo så dejligt, at man nu har mulighed for at invitere dem med på en længere tur.

Millionerne skyllede ind over landet – 4 nye Lotto-millionærer i weeknden

lottoforum.dk lotto kupon

Skulle man være af den overbevisning, at sommervarmen i Danmark

ikke er tilstrækkelig er der altid den mulighed, at man kan flyve væk på ferie. Den mulighed blev gjort nemmere for hele fire heldige Lotto-spillere i weekenden, der alle vandt 1 million kroner eller mere.

Der var nemlig en heldig person fra Kolding Kommune, der snuppede de 6 millioner kroner, der var i førstepræmiepuljen. Vedkommende har spillet via sit Plus-abonnement.

Der var også to gange Millionærgaranti, som blev vundet af to heldige spillere, der dermed vandt 1 million kroner hver. Den ene heldige spiller har købt sin kupon i Salling Bogafdelingen på Søndergade 27, 8000 Aarhus C, mens den anden heldige spiller har købt sin kupon i Liva Stormarked, Domhusgade 6-8, 6000 Kolding.

Der var ikke nogen, der fangede Jokeren, hvorfor der er 8 millioner kroner i puljen, der kan fanges allerede på onsdag ved denne uges Vikinglotto-trækning.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderne.

Vindertal: 4, 5, 16, 21, 22, 23, 26

Tillægstal: 11

Jokertal: 3, 2, 7, 3, 2, 1, 3

2. præmievinder af Eurojackpot i Aalborg Kommune

En heldig nordjyde har også lidt ekstra at smile over ovenpå weekendens talspiltrækninger. For her kunne nordjyden nemlig glæde sig over at vinde 2. præmien i Eurojackpot, og dermed blev vedkommende 3.713.647 kr. rigere.

Den heldige nordjyde har spillet via sin mobiltelefon, og er den 96. danske Eurojackpot-millionær, siden Eurojackpot startede i 2012.

Det var en svensker, der løb med førstepræmiepuljen på 144 mio. kr., og dermed er der 63 millioner i Eurojackpot-puljen nu på fredag.

Vindertal: 13, 33, 40, 42, 43

Stjernetal: 7, 9

Danske Spil har endnu ikke hørt fra nogen af vinderne.

Vinder af 20 millioner: Jeg kan næsten ikke sige noget

lotto kupon se om du har vundet

I den lille bygd Tvøroyri på Færøerne går snakken, sladderen og rygterne i disse dage.

En heldig vinder snuppede nemlig den anden største Lotto-gevinst på Færøerne nogensinde i lørdags, hvilket har gjort de ca. 3000 indbyggere i bygden til selvudnævnte detektiver.

– Alle går rundt og spørger hinanden, om det mon kan være den og den. Det er virkelig underholdende, lyder det fra den meget hemmelige vinder, der flere gange understreger, at han vil være anonym, da Danske Spil fanger ham på telefonen.

– Det er så lille et samfund, hvor alle kender alle. Så det kan da være, at de finder ud af det på et tidspunkt. Men jeg satser på, at der går noget tid – og så er det slet ikke spændende mere, lyder det. Men derfor kan jeg næsten ikke sige noget.

Det kom som en meget stor overraskelse for manden, at han pludselig var blevet 20 millioner kroner rigere, for han havde ikke læst i medierne, at Lottos pulje på 20 millioner var vundet på Færøerne. Da han præmiesøgte kuponen den efterfølgende mandag og fik af vide, at præmien var på over 9999,- tænkte han først, at det nok “bare” var en million, han måske havde vundet på Lottos Millionærgaranti, hvor man bliver millionær selvom man har 0 rigtige.

– Jeg blev helt forvirret, men gik så ind på Danske Spils hjemmeside og tjekkede tallene. Og så måtte jeg lige tage en dyb indånding. Det er jo vildt mange penge, siger den glade vinder med et stort grin. Manden gik tilbage til sit arbejde derefter og ”prøvede så vidt muligt at holde koncentrationen”.

– Det var lidt svært, skal jeg gerne indrømme. Men jeg synes selv, at jeg tog det forbavsende roligt. Men jeg har jo heller ikke lyst til at gå ind til min chef og sige op, selvom jeg jo godt ville kunne leve for gevinsten resten af mit liv. Jeg er af den overbevisning, at man bliver gammel før tid, hvis man ikke har noget at stå op til.

Manden vil vente lidt med at begynde at bruge af pengene, så der er ikke umiddelbart er nogen, der fatter mistanke til ham som værende vinderen af den store Lotto-gevinst. Men han overvejer på sigt at få fornyet møblementet i sit hus, og at anskaffe sig en ny bil og måske en båd.

– Og så vil jeg hjælpe min familie økonomisk, men også bruge nogle af pengene til forbedring af lokalsamfundet her. De penge giver jo så mange muligheder, og der er så mange, at man næppe kan nå at bruge dem alle sammen selv, lyder det.

Den glade vinder understreger dog, at han ved hvad pengene IKKE skal bruges til.

– Jeg gider ikke rejse, og de skal heller ikke investeres. Det gider jeg ikke. Pengene skal nydes og bruges.